De evige tre
Der er to mænd i verden,
der bestandig krydser min vej.
Den ene er ham, jeg elsker,
den anden elsker mig.
Den ene er i en natlig drøm,
der bor i mit mørke sind.
Den anden står ved mit hjertes dør,
jeg lukker ham aldrig ind.
Den ene gav mig et vårligt pust
af lykke, der snart for hen.
Den anden gav mig sit hele liv,
fik aldrig en time igen.
Den ene bruser i blodets sang,
hvor elskov er ren og fri.
Den anden er et med den triste dag,
som drømmene drukner i.
Hver kvinde står mellem disse to,
forelsket, elsket og ren.
En gang hvert hundred år kan det ske,
de smelter sammen til en.
– Tove Ditlevsen 1942
Tak Karen
