Jeg gik tilbage for at opsnuse de efterladte duftspor.
Måske kunne de afsløre, hvad det er for en følelse du efterlod. Jeg fandt omsorg i en serveret cappuccino og duft i en Rosengeranium.
Væksthuset havde afgjort huset vækst.
Det stod endnu uklart, af orange blur og støj på højtalerne. Lyset var for skarpt og duften for stærk. Jeg måtte ud for at få luft. Måske støjen fulgte med, som forældet usikkerhed og søgen efter et ligegyldige svar. For mange tilskuere.
Oplever ukompliceret nærvær og forvirring i støj. Forsøger at hive ballonerne ned med tanker og indtryk, for at give den en sammenhængende mening.
Fri og ubekymret mærker jeg en fornemmelse som flyder varmt gennem krop og sjæl. Sporene inhaleret og udånder snart balanceret en voksende harmoni.
Allerede er nye spor dannet og følges tålmodigt.
Tryg og velvidende om nye dufte kan sløre de efterladte spor og føre til fremmede veje.
Lander roligt, og smiler over vore veje mødtes
Taknemmeligt, Sophia
